Bali — nu er jeg (endelig) her
Inden jeg kom havde jeg bestemt mig for, at jeg ville lande i Amed og være her et lille stykke tid inden jeg ville finde et sted at leje – sikkert omkring Ubud. Det kunne jeg sikkert også have gjort hjemmefra, men for mig er det vigtigt, at jeg føler mig tryg og hjemme. Her i Amed havde jeg mødt Nengah fra jeg sidst var her med Tina Katja Lund Andersen tilbage i januar 2020, lige inden pandemien. Jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med ham om mine planer og drømme – og vi har holdt kontakten under pandemien.
Og som de søde mennesker de er, slår de nogle gange noget hen og siger faktisk lidt sjovt – ja ja, som vi gør i Danmark, når der er noget vi ikke helt tror på eller “vi ser tiden an”. Ja ja
Og det er ikke sådan en træls måde. De lever bare i nu’et og ingen ved, hvordan livet ser ud om lidt. Fantastisk befriende, faktisk
Planen er, at jeg skal sidde og arbejde, som freelance online for nogle kunder, snakke og researche på nogle ideer jeg har, så jeg har et business visum, som i første omgang er gyldig i 2 måneder og så kan den fornyes 2 gange.
De har lavet det om nogle gange lige inden jeg skulle afsted. Før kunne man få et i 6 måneder. Har fundet ud af, at ingen ved hvordan morgendagen ser ud og det kan ændres nærmest fra dag til dag, så mon ikke der opstår fantastiske muligheder. Jeg tror på det.
Et nej i dag, behøver ikke betyde et nej i morgen eller senere i dag
Se bare på de helt igennem utrættelige strandsælgere. Shit, hvor kan de nogen gange være irriterende, men tænker at deres strategi ikke altid slår helt fejl.
Har du ikke før sagt nej til en strand- eller gadesælger og så måske alligevel givet efter.
Hatten af for deres ukuelige vilje til at forsøge igen og igen og igen. Nej på nej på nej, til at en endelig siger ja
Det er deres levebrød og ved også at det er hårdt arbejde.
I starten af juli skal jeg forbi et par agenter og have en business talk. Finde ud af hvad man kan/ikke kan her på Bali, som det er lige nu. Hvilke visum der er
Det som jeg nok har fundet ud af, er at jeg skal være her i et år inden jeg reelt sådan rigtig kan gøre noget, som måske er lidt som et retreatsted. En base.
Ja ja 😉 Det kan jeg også mærke er helt ok. Ingen ved jo heller om jeg får mega hjemve om 2 måneder 😉 Alt er godt – lige her – lige nu
Jeg fortalte Nengah om min plan om at tage til Ubud, som så blev til Seminyak og Sanur og han kiggede bare og sagde så, ja ja, bare et par dage, så kommer du jo her tilbage. Ja jo, hvorfor ikke.
Dagen efter jeg var kommet, blev jeg inviteret til ceremoni sammen med deres familie ved familietemplet, som en del af familien. Det kan være det er naivt og det er noget de normalt gør, men jeg blev så glad.
Vi har snakket lidt frem og tilbage, stort som småt. Ubud trækker også i mig, som så mange andre, fordi det har det hele. Amed kan så meget andet – og blandt andet roen og friheden.
Måske det hele ender her. Måske er det i virkeligheden det der er meningen, at Amed bliver min nye base, fordi her er trygt – og jeg har en lille familie her
Det virker lidt mærkeligt at skrive det, men det er også med største ydmyghed.
Og hvem ved, jeg vil gerne være lidt naiv og åben, for hvem ved hvad der sker? Ja ja.
Det er når vi er åbne og ingen modstand vi har, at flowet i virkeligheden bliver til flow og nye muligheder opstår
Namaste
