Da jeg var her på Bali i 2020, var vi oppe ved en bjerglandsby i Amed og en tur forbi den lokale skole for at dele tøj, blyanter, slik og andre ting ud. På skolen blev vi vist rundt og fik sagt hej til nogle af børnene.
Vi synes turen til bjerglandsbyen var lidt hård, også selvom vi startede tidlig morgen for at undgå solen, så var det alligevel en lidt hård tur. Vejen ned var lidt nemmere, men der var der så også en del sol.
På skolen var der også en del børn fra bjerglandsbyen og så kan det godt være, vi synes det var hårdt at gå derop én gang – de går i skole 6 dage om ugen – og det værste oveni var nok, at de heller ikke havde nogen madpakke med. Som i Danmark er det også her meget billigere at købe slik end at købe noget sundt og nærende mad – og det endte det ofte med, fordi det er så billigt – og mange gange alligevel ikke, fordi der ingen penge er.
Da vi var på skolen, kom skoleinspektøren hen til vores guide Nengah og sagde, at han havde et ønske. Han ønskede sig penge til toiletdøre på skolen. Det var jeg noget interesseret i, at se og det viste sig, at de ikke kunne lukke dørene til toiletterne, så de skulle have nogle til at holde vagt udenfor døren, hvis de skulle på toilet. Det er ikke så rart. Jeg ved bare hvordan det er at skulle på toilet og at jeg ikke kan lukke døren. Her var det hver dag.
Selv havde jeg fødselsdag under turen og inspireret af “Spis, Bed og Elsk” filmen, startede jeg en indsamling på Facebook. I filmen skrev hun rundt, at hun ikke ønskede sig noget selv, men ville hellere have pengene, som hun kunne give videre til en fraskilt kvinde med et barn på Bali. Stærkt inspireret af måden på indsamlingen, satte jeg det samme op og startede en indsamling til nye døre på skolen.
Der blev samlet over 7.000,- ind og pengene blev sendt til Bali. En del penge gik til dørene på skolen, nogle af penge gik til ris og andre fornødenheder til bjerglandsbyen – og de sidste penge blev gemt til, at vi skulle købe sko til nogle af eleverne.
Det var Nengah’s ide med skoene, da han sendte mig dette foto

Så kom pandemien og vi satte det hele på hold. Der skete så meget i min ende også med caféen og på et tidspunkt sagde jeg til Nengah at de sidste penge blev doneret til ham og hans familie. Dels fordi deres indkomst fra turister var væk og fordi han ikke selv havde fået noget endnu for det flotte stykke arbejde han havde gjort. Og det store hjerte han har for at hjælpe
Her er billeder fra før og efter dørene til skolen:



Her viser Nengah stolt resultatet af hvordan dørene er kommet til at se ud.

Hvem skal man hjælpe? Hvordan skal man hjælpe?
Lige inden pandemien og da jeg stadig troede, at jeg skulle herned igen marts 2020, blev jeg gjort opmærksom på nogle danskere, der er på Bali og som gør et stort stykke arbejde for øen.
Den ene er Bo Holmgreen, som har startet et projekt, hvor de henter madspild på hoteller m.m. rundt omkring og laver arrangementer for at samle penge ind. Det hele startede i Thailand, hvor han selv boede på et hotel og så det store madspild der var hver dag, og som ingen fik gavn af, ikke engang personalet. Det kom i en container udenfor. Og blot lidt længere væk var der mennesker der ikke fik noget at spise på regelmæssig basis. Det besluttede han sig for at gøre noget ved og det er i dag kommet flere steder.
Virkeligt godt projekt og vidste du for eksempel, at mad på en lossepladser er en af de helt store syndere Co2 mæssigt?
Du kan finde mere her:
https://www.scholarsofsustenance.org

Et andet sted du kan støtte er Silke Bock Vibholt, som har BaliBali og som opstod under pandemien. Hun har en fantastisk webshop med møbler, som er lavet af lokale håndværkere på Bali. Hjælpe dem til at få et andet erhverv, som ikke er så afhængig af turister
Du kan finde mere her:
https://balibali.dk
Et sted hvor vi boede, da vi var her i 2020, var Jungle Joglo, hvor en dansker også har en finger med i spillet. Thea, hedder hun, og har også gang i lokale håndværkere. Her er det så bare flotte smykker. Under pandemien fik Jungle Joglo også startet “Plastic Exchange” op, hvor de lokale samler plastic og bytter det for bl.a. ris.
Du finder mere her:
http://www.junglejoglo.dk
Det fantastiske er, at man for meget små penge faktisk kan hjælpe en hel masse 🥳
Sikken en dejlig omtale, som jeg først ser nu. Tusind tak. Bh Silke, BaliBali