De sidste godt 10 år har jeg haft en drøm om et retreatsted, hvor jeg hjælper en lokal familie og de hjælper mig. Til centret har vi koblet nogle projekter, hvor vi hjælper kvinder og børn med at lave noget, som de kan tjene penge på – og gå ud i verden som dem de i virkeligheden er. Vi hjælper også besøgende via taxi m.m. Der er en meditationshal og undervisere indenfor selvudvikling kan komme med deres grupper.
Det sidste halve år er jeg gået virkelig intenst efter drømmen. Jeg er lige nu 54 år og ved, at det er tid til at handle, hvis den virkelig skal blive til virkelighed – og ved også, at jeg ikke har lyst til at sidde som 70 årig og fortryde, at jeg ikke gik efter min drøm.
Drømmen opstod i Indien på en ashram som hedder Singing Heart og hvor jeg er kommet siden 2011, hver eneste år, pånær under pandemien.
Den første gang jeg kom var i 2011 med en gruppe. Det var et forløb over 1 år under Pia Sofia Koren og hvor vi endte med at skulle være 14 dage i Indien. Jeg var ikke med på forløbet. Da jeg blev spurgt om jeg ikke skulle med, svarede jeg lidt kækt, at jeg da gerne ville med til Indien.
Troede ikke rigtig på det, da deltagerne jo havde været sammen et helt år og havde fortalt hinanden en masse dybe ting.
Pia Sofia spurgte dem og de sagde ok til at tage mig med. Wow – det havde jeg ikke lige regnet med.
Nu blev det lige pludseligt en realitet. Jeg skulle ikke bruge lang tid på at beslutte mig, for hvornår får man lige muligheden for at komme med andre ud at rejse – og så til Indien.
Pia Sofia Koren og Lisbeth Strange i en lokal richshaw og til højre, vores simple, men alligevel gode seng i ashrammen
Efter 2 dage i ashrammen lå jeg på min seng og følte en indre lykke. Jeg sagde højt til min roomie: “Jeg vil ikke hjem”
Hun svarede bare: “Ja ja, vent du bare, det skal nok komme. Vi er jo først lige kommet”
Men kærligheden til Indien blev ikke mindre og jeg havde det vitterligt, som om jeg ikke ville hjem igen.
Der gik heller ikke lang tid, så var jeg tilbage og kom tilbage hver vinter. Præcis til den samme ashram.
I 2019 opstod muligheden for at komme til Bali. Et stort ønske, men havde altid synes der var så langt og jeg ville ikke rejse alene.
En dag på min cafe, kom jeg til at snakke med Anette Jensen og fortalte om mit ønske og hun fortalte, at hun netop var på en uddannelse hos Tina Katja Lund Andersen og de skulle afslutte den med en tur til Bali. Dejavu!
Hun forslog, at jeg kunne tage kontakt til hende og høre. Således så gjort og hun ville spørge gruppen om det var ok jeg kom med.
De sagde alle sammen ja til at jeg kom med. Jaaaaaa ♥️ Hvor heldig kan man være og så endda 2 gange i træk 🙏
Så første en tur til Indien og så videre til Bali 🌴☀️
WOW! Det var også SÅ smukt og lækkert her. Som Indien, bare lidt mere vesterligt og paradisisk. Ikke for ingenting det hedder Gudernes Ø.
Magisk. Det var her min drøm blev sporet over til Bali.
Så kom pandemien – og vi måtte alle droppe rejserne ✈️🌴☀️
I sommer 2022 tog jeg så for alvor til Bali og begyndte at undersøge forskellige muligheder. Det var dog ikke helt nemt. Det kostede en del penge og jeg skulle først blive et år, have et dyrt visa og have en sponsor. Det skulle dog ikke holde mig tilbage. Der måtte findes løsninger.
Samtidig fornemmede jeg også, at folk kunne blive misundelige på hinanden og hvis man ikke havde papirerne i orden, kunne man komme i virkelige problemer.
Da jeg var på Bali blev jeg ringet op af min søn og svigerdatter. De vidste godt, at det for mig, måske ikke var det bedste tidspunkt, men de ville giftes 22.10.22 og håbede at jeg ville komme hjem til det. Selvfølgelig! Og hvilket bryllup, som jeg ikke i en million år ville have været foruden.
Det blev december og jeg rejste til Bali igen. Der gik ikke ikke lang tid, så kom der et jordskælv 23 km fra os og det var på 5.2. Det vil jeg ikke kom så meget ind på, men har du lyst/er nysgerrig, kan du læse mere her
Da jeg var der, blev jeg ringet op af Pia Sofia, som var på ashrammen i Indien. Jeg havde overvejet, at tage dertil i år, men alting var så usikkert. Det havde stået stille i 3 år og ligger 8 km udenfor byen Tiruvannamalai. Hvordan var bygningerne/værelserne? Havde der været termitter og invaderet værelserne? Kunne man få mad der? Var der andre? Hende der tidligere ejede det havde foræret stedet væk og der var nu en ny ejer og det var meningen hun ville komme tilbage i år og afholde et meditationsretreat, men aflyste.
Pia Sofia lød virkelig begejstret. Jeg skulle komme med det samme! Måske var der en mulighed for, at min drøm kunne komme i opfyldelse her! Kom kom!
Jeg skrev lidt med Kumar og jeg fik herefter bestilt flybillet og e-visa og 23. december stod jeg med indisk jord under fødderne.
Vi fik aftalt nogle møder. Det der helt fra start stod klart for mig, var at drømmen ikke ville blive helt som jeg havde forestillet mig. Jeg kunne jo ikke komme til at eje stedet. Det kunne ikke blive mit, men måske der alligevel var noget der på en måde kaldte.
Efter vores møder og at det stod klart, at vi kunne hjælpe hinanden (præcis som i drømmen), så begyndte de forskellige ideer at dukke op.
Jeg har nu sagt ja til at hjælpe i sæsonerne på det der nu hedder Shanti Retreat. Det tidligere Singing Heart.
Vi holder fortsat møder og finder ud af, hvordan det hele skal strikkes sammen. Han har allerede et velfungerende kontor inde i byen, hvor han hjælper folk med taxi, flybilletter, visa, simkort m.m. og derudover den fond med et børneprogram, hvor han underviser børn af familier med kun en forældre eller et barn der ikke trives.
Så der er rigtig mange faktorer fra min drøm, som går i opfyldelse. Faktisk vil jeg sige, at den er her. Ikke bare sige. Jeg kan føle det helt ind i hjertekulen. Det er så smukt og godt – og jeg er fyldt med taknemmelighed. Det føles nærmest magisk ✨ Det er magisk ✨
Dreams come true 🙏 Måske ikke helt som vi forestiller os dem, men på en anden måde og stadig der.
Det er varmt i Indien fra februar (45 grader), så jeg rejser hjem til Danmark igen d. 16. januar 2023.
Det sidste halve år med udlejning af min andelslejlighed, rejsen til Bali, rejsen hjem til bryllup, Bali og Indien har gjort, at jeg føler mig hjemme uanset hvor jeg er. Der er ikke noget der er bedre end andet.
I Danmark starter min rejse med mit nye job, mine dōTERRA olier, kvindecirkler, foredrag og så er jeg tæt på min familie og venner
På Bali venter nogle skønne retreats og virkelig balsam for sjælen. Vi rejser til marts og du kan se mere her
I Indien venter et skønt samarbejde og et nyligt eventyr med at producere skønne ting til hjemmet og til de essentielle olier fra dōTERRA. Lige nu er det kun på tegnebrættet og jeg skal til at undersøge hvordan det skal gøres i praksis – og måske de skønne teer fra Made’s Tea fra Bali også kommer i porteføljen. Så spændende
Følg dine drømme. Måske de ikke kommer som du helt havde forestillet dig det
IF YOU CAN DREAM IT – YOU CAN DO IT
Lån gerne min tro på dig ♥️🙏
Har du lyst til at følge med i retreatstedet i Indien, så finder du
Instagram siden lige her
Facebook her