Den anden dag sad jeg udenfor Bu Bu Racok her i Amed og snakkede med nogle skønne vesterlændinge og de fortalte, at de ikke lige kunne imponere den lokale Wayan, hvis de havde set en flot fisk i havet. “It’s normale!” Ikke unormalt, at finde fisk i havet! Men hvis de kom og fortalte de havde set en oppe på bjerget ville han kigge!
For 2 dage siden sad jeg ved mit bord udenfor mit AirBnb, som er på 1. sal og det bedste værelse med udsigt til Mount Agung, som er en vulkan og som sidste gang gik i udbrud i 2018. Mens jeg sad der begyndte en rystelse. Jeg slog det lidt hen, men det fortsatte, så jeg var ikke længere i tvivl. Jordskælv! – så jeg skyndte mig ned af trapperne. Her stod værtens ældste søn Deva og vi kiggede hinanden dybt i øjnene of vi var begge lidt forskrækkede.
Så slog det mig, at jeg ikke engang havde fået min mobil med dankort med eller andet. Jeg fór bare ned ad trapperne. Der kom et lille efterskælv. Da det hele virkede sikkert igen gik jeg op på værelset og pakkede mine vigtigste ting og gik ned igen. Deva kiggede på mig og spurgte: “Hvor skal du hen?” Jeg svarede: “Ingen steder” 🤣 (jeg ville bare være mere klar end sidste gang)
Efter et stykke tid virkede alt roligt igen og jeg gik ovenpå. Værten Nengah kom og tjekkede. Vi stod oppe for enden af trappen og kigge over mod hotellet skråt overfor og deres ansatte sad stadig udenfor. Nengah beroligede mig og sagde, at når først der har været ét stort jordskælv, som her var 5,2 og temmelig kraftig, da det var 23 km herfra, at så kommer der kun små efterfølgende. “it’s normale”
Mens hans stadig stod der, kom endnu et jordskælv og det var på 5,1, så det normale holdt ikke.
Vi løb ned af trappen og ventede og så tiden an, mens at jeg sad nedenfor AirBnB i deres shop. Hen på aftenen blev vi enige om, at det var faldet til ro. Han tog hjem og jeg gik op.
Tænkte at det måske var en god ide, at sove med alt mit tøj på og have en taske klar – hvis nu.
Jeg er faktisk noget rystet. Det er som om kroppen hele tiden er i alarm og fordi det skete, der hvor jeg bor, kunne jeg også huske hændelserne meget tydeligt. Jeg prøvede, at ryste det af lidt ind imellem. Lidt ligesom dyrene gør og det hjalp også, men ikke 100%. Jeg valgte også, at smøre lidt lavendelolie på mine håndled for at berolige – og når jeg ligger mig til at sove, ligger mine hænder også omkring mit ansigt, så jeg faldt til ro og i søvn. Omkring kl. 4.15 vågnede jeg ved endnu et skælv, men jeg har nok været så træt, at jeg blot bemærkede og så faldt i søvn igen.
Næste morgen gjorde jeg det som jeg plejer og 8.30 fik jeg serveret den bedste glutenfri pandekage jeg havde fået længe. Nengah satte sig og vi snakker om hændelserne i går og hvordan hans kone er blevet lidt syg. Nengah fortæller om hvordan det var da Agung brød ud tilbage i 2018 og hvordan der også har været lidt. Mens vi sidder der kommer endnu et efterskælv. Det er ikke så stort, men det gipper i en.
Om eftermiddagen, da jeg tænker, at nu er det ovre, tager en tysk kvinde og jeg på cafe og spiller Rummikub. Vi skal simpelthen tænke på noget andet. Mens vi sidder der kommer endnu et skælv og vi rejser os. Sætter os igen og så kommer der et stort et igen. Denne gang på 4,2
Vi går hurtigt hen på Bubu Racok og de er blevet forberedte på en tsunami. Det her er ikke normalt! Det er ikke normalt, at der er efterskælv og så mange – og at de er fortsat op til 24 timer efter.
Da jeg sover alene på mit AirBnB, får jeg lov at sove hos en tysk kvinde på Bubu og sover på gulvet. Det er jeg SÅ taknemmelig for. Det giver mig tryghed. Der er vi alligevel en del, som kan hjælpe med at vække hinanden, hvis nu.
Vi skal sove MED tøj på, MED lyset tændt og med døren åben samt en taske med vand og sko klar ved døren. Bu Bu er lige ned til vandet og hvis der skulle komme en tsunami vil vandet trække sig tilbage og vi kan ikke se vandet om natten, men vi vil kunne lugte koralerne, som efter sigende så skulle lugte forfærdelige. Det virker lidt normalt for dem. Ikke selve hændelserne, men hvordan man forbereder sig og gør klar og samtidig ikke går i panik. Ja, det fik vi faktisk også at vide. “Don’t panik! Just walk and we will meet at the road”
Heldigvis vågnede vi næste dags morgen og det havde været roligt efter midnat.
Hvis nogle havde spurgt mig om jeg ville ligge på et gulv med døren åben og lyset tændt en hel nat havde jeg sagt tak, men nej tak.
Men lige der følte mig mig utrolig tryg. Her et billede taget om morgenen fra min “seng”.
Nu måtte vi se om jeg skulle sove der en nat mere, men vi måtte bare se hvad der sker i løbet af dagen. Nogle siger, at det måske er Agung der er igang igen. Jordskælvet er nogenlunde samme sted, som sidst den brød ud. Lad os se.
Det der engang var normalt er ikke længere normalt – men selvfølgelig er det normalt for dem med en smuk farvet fisk i vandet. Det er stadig paradisisk her, men jeg følte virkelig, at jeg intet her kunne kontrollere eller forudse. Det har også sat nogle tanker igang.
Det der måske var normalt engang ikke er sådan længere. Verden er foranderlig og vi er alle forskellige. Det der er normalt for en, er ikke nødvendigvis normal for en anden.
Bali er stadig skønt! og specielt Amed for mig, da det er et forholdsvist lille sted og hvor man hurtigt kan komme lidt tæt på folk og føle sig tryg. Det er ikke så tit der er jordskælv – og når der gør, så ved de lokale hvad man skal gøre.
Her finder du det skønne AirBnB med enestående værter og et vindue på badeværelset til Agung og et kæmpe værelse med god plads. Ligger på den anden side af vejen, men den skal blot krydses og så er du lige nede ved vandet.
Karma Amed Guesthouse
Skriv gerne direkte til Nengah på whatsApp +62 831-1911-0575
Her finder du Bubu Racok,som ligger lige ned til vandet og med de skønneste værter.
Bubu Racok
